ODENSE - VESTFYN FJERKRÆKLUB

I weekend`en 8. - 9. maj havde vi besøg fra Norge af Østfold Rase-Fjærfeklubb. De var selvkørende fra Norge i en minibus samt 2 personbiler, ialt 22 medlemmer.
Ida, Bjørn, Hans Berthel og Grethe, samt Lars og Anna Marie mødtes med den norske klub fredag aften til buffet på `Den Grimme Ælling`i Odense. Det blev en fin fælles spisning, hvor snakken gik livligt og mange emner blev berørt.
Lørdag var afsat til besøg hos forskellige avlere rundt på Fyn. Hans Berthel havde planlagt besøgene og ledede også slagets gang.
Vi startede om morgenen hos Lars og Anna Marie i Asperup (Dv. Wyandotter), derefter til Ejgil Clausen (Duer, Hereford køer og Norske fjordheste). De sidste vakte stor gensynsglæde hos vore norske gæster! Så fulgte et besøg hos Hans Berthel og Grethe i Indslev-Taarup (Duer og Dv. Wyandotter). Efter at have indtaget en dejlig formiddags-
kaffe hos dem, kørte vi til Henning Pedersen i Andebølle (Dv. Wyandotter og heste). Her blev der købt æg med hjem til Norge.
Nu var maverne ved at være lidt slunkne, så der blev gjort holdt ved Fjeldsted Skov Kro, hvor der blev indtaget forskellige a la carte retter.
Efter middagen fortsatte turen til Egon Pedersen i Bindekilde (Fodbefjerede dværge) og John Jacobsen i Korkendrup (Australorps og moskusænder). Herfra gik turen til Majbritt og Rene Jensen i Frørup (Nøgenhalse og Australorps). Bl.a. så vi Majbritts meget flotte europavinder fra Slovakiet, en imponerende blå Australorps kok.
Så skulle Knud-Erik Nogel i Frørup have et besøg (Nøgenhalse, duer + mange andre dyr). En lang dag blev afsluttet hos Jørgen Chr. Hansen (Dv. Hamborgere).
Efter besøget fra Norge, arbejdes der på en genvisit hos Østfold Rase-Fjærfeklub i foråret 2011 i forbindelse med en helligdag.

Heja Norge, tak for besøget
Hyggeligt at lære Jer at kende
Håber vi ses i foråret 2011

Jørn-Erik

Herunder billeder fra formiddagens besøg

Nyeste kommentarer

21.08 | 13:34

Jeg har lys Sussex haner i stor race alle fra 2022, det er dyr som er opdr...

19.08 | 22:48

Jeg søger 6 stk Plymouth Rock tæt på æglægning.

11.08 | 09:53

Lys Sussex hane søges af stor race, hvid/sort Columbia farve.

04.04 | 14:32

Jeg søger rugeæg af stor gul orpington