ODENSE - VESTFYN FJERKRÆKLUB

SOMMERTUR 2011

Start fra Aarup
Start fra Aarup
Ankomst til Spodsbjerg
Ankomst til Spodsbjerg
Der spilles banko
Der spilles banko
Så sejler vi mod Tårs
Så sejler vi mod Tårs
Vent lidt med at køre fra borde hr. chauffør!
Vent lidt med at køre fra borde hr. chauffør!
Preben Larsen tager imod
Preben Larsen tager imod
Mange, mange skønne blomster
Mange, mange skønne blomster
Hos Bjarne Nagel i Nykøbing
Hos Bjarne Nagel i Nykøbing
Hos Claus Jensen I Marrebæk
Hos Claus Jensen I Marrebæk
Hos Verner Sørensen i Vålse
Hos Verner Sørensen i Vålse
Fjerkrækolonien i Vordingborg
Fjerkrækolonien i Vordingborg

Efter at bussen havde samlet deltagerne fra Odense-Vestfyn og Nyborg og Omegns Fjerkræklubber op i Aarup og Langeskov, ialt 39 deltagere, kørte vi mod Spodsbjerg over Tåsinge og Langeland, medens vi nød morgenkaffe med det hele.                             Vi nåede frem til færgen en halv time før afgang, som skulle være kl.10. Men ak og ve. Færgen havde haft problemer med broklappen, så afgangen var udsat 1 time.
Så var der tid til at gå en rundtur på havnen. Der var også tid til et spil banko. Vejret var solrigt og nåede op på 26 grader i løbet af dagen.
I Tårs blev vi modtaget af Preben Larsen fra Nakskov. Han fortalte, at han havde haft dværg Italienere i 60 år i op til 8 forskellige farver. Nu havde han kun sorte og havde fornylig også fået tværstribede. Desuden havde han hvide dværg Wyandotter. Han og Ruths have blev også beundret. Der var blandt andet 30 forskellige georginer samt 70 forskellige fuksia. (De overvintrede i garagen!)
Herefter fortsatte turen til Bjarne Nagel i Nykøbing. Her startede vi med en dejlig middag bestående af bøf og citronfromage. Så blev det tid til at se på Bjarne og Janes meget flotte anlæg og have. På fjerkræsiden så vi dværg Wyandotter i flere farver + sønnen Runes tværstribede. Udover hønsene kunne vi se et stort udvalg af fugle i mangfoldige arter. Et virkelig flot og imponerende anlæg.
På grund af forsinkelsen med færgen, hvor hele vores tur jo blev en time forsinket, måtte vi hurtigt haste videre til Claus Jensen i Marrebæk på Sydfalster. Her så vi store og dværg Sussex i hvid sort/Columbia og endnu en flot have.
Derefter kørte vi til Verner Jørgensen i Vålse på Nordfalster. Her var der New Hampshire, stor gul Orpington, Paduaner, Campbell ænder samt lærkeduer og endnu en dejlig have.
Nu gik turen over Farøbroerne mod Vordingborg. Her skulle vi besøge Vordingborg Fjerkræklubs koloni.
Der var dækket op med kaffe og hjemmebagte kager, da vi kom. Vi nød kaffen, medens duerne lavede opvisning over vore hoveder. Derefter en rundtur i kolonien. Her var stederne af en lidt svingende kvalitet, men alle havde dørene åbne, så vi kunne se deres fjerkræ og haver.
Nu var tiden fremskreden, så vi startede hjemturen mod Storebælt og Fyn, medens vi tog os endnu et par banko spil.
Lidt trætte nåede vi hjem, men med mange dejlige oplevelser i bagagen.

Nyeste kommentarer

21.08 | 13:34

Jeg har lys Sussex haner i stor race alle fra 2022, det er dyr som er opdr...

19.08 | 22:48

Jeg søger 6 stk Plymouth Rock tæt på æglægning.

11.08 | 09:53

Lys Sussex hane søges af stor race, hvid/sort Columbia farve.

04.04 | 14:32

Jeg søger rugeæg af stor gul orpington